Boestoftevej 77A, Boestofte, 4660 Store Heddinge
Rummelig familievilla på 211 kvm med stor garage og skøn have.
Ejendommen:
På Boestoftevej 77A finder I denne rummelige villa på 211 kvm, som ligger i landlige omgivelser med smuk udsigt til de omkringliggende marker. Ejendommen ligger på en 1.409 kvm stor grund med en dejlig, ugeneret have, der er omkranset af træer og grøn beplantning. Haven byder på en stor græsplæne med plads til leg og aktiviteter, mens de hyggelige terrasseområder giver gode muligheder for at nyde udelivet. Til ejendommen hører desuden en stor, delvist isoleret garage på 50 kvm med kran i hele bygningens længde samt elektrisk port, som giver god plads til både bil, opbevaring og hobbyaktiviteter.
Boligen:
I stueplan bydes I velkommen i en entré med adgang til et badeværelse og trappen til 1. sal. Herfra er der adgang til boligens store, lyse opholdsafdeling, hvor de to sammenhængende stuer giver rig mulighed for at indrette både spiseafdeling og sofaområde. De store vinduespartier sørger for et godt lysindfald, og fra stuen er der direkte udgang til terrassen og haven. Køkkenet fremstår lyst og moderne med hvide elementer og god skabsplads. I forlængelse heraf findes et praktisk bryggers med egen indgang. Stueplan rummer desuden to gode værelser samt endnu et badeværelse. På 1. sal finder I yderligere to værelser, hvoraf det ene er særdeles rummeligt og har adgang til en overdækket altan med udsigt til de grønne omgivelser. Etagen byder desuden på en stor repos.
Området:
Store Heddinge har togforbindelse til Køge 2 x i timen og flere busforbindelser. Store Heddinge byder på et godt lokalt samfund med en aktiv boldklub og en nyere flot svømmehal. I Stevnshallen er der bl.a. håndbold, badminton, motionscenter og volleyball. Gode indkøbsmuligheder og butikker samt caféer og restauranter i bymidten. Sætter du dig på cyklen kan du hurtigt komme ud til den smukke Stevns Klint og den dejlige badestrand ved den idylliske fiskerby i Rødvig. Se mere information på sydsjaellandmoen.dk/storeheddingedinge
Er du interesseret i denne bolig?
Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende eller interesse i denne bolig.
-
Jonas Emil Søndergaard
- Partner
- E: post@danskebolig.dk
- T: 56713040
- Danskebolig Stevns & Faxe
- Hovedgaden 58
4652 Hårlev