Sandgravsvej 2, 4653 Karise
Sjældent udbudt ejendom med smuk og fredfyldt beliggenhed
Ejendommen:
Sandgravsvej 2 er en stemningsfuld landvilla (tidligere feriekoloni) med en helt særlig beliggenhed omgivet af åbne marker, skov og fredelige naturområder ved Tryggevælde å. Ejendommen ligger ugeneret for enden af fælles/privat vej, hvor roen og den landlige idyl straks mærkes. Her får man en skøn kombination af autentisk charme og naturskønne omgivelser med udsigt til det åbne landskab og nærhed til både kvægfolde og naturområder. Grunden på 2.640 kvm er omkranset af grøn beplantning, som skaber et privat og hyggeligt uderum med plads til både afslapning, leg og haveliv. Boligen rummer jf. bbr 240 veludnyttede kvm med masser af atmosfære og originale detaljer. Hertil et stort integreret udhus/garage.
Boligen:
Indenfor mødes man af rustikke gulve, højt til loftet, synlige bjælker og hyggelige opholdsrum, som giver hjemmet varme og personlighed. Husets store stuer ligger i åben forbindelse og har et flot lysindfald fra de mange vinduespartier samt direkte udgang til terrasse og have. Køkkenet ligger centralt placeret i huset med forbindelse til bryggers og opholdsmiljøer. I stueplan findes desuden entré, badeværelse samt flere værelser med gode indretningsmuligheder. Førstesalen byder på repos, endnu et badeværelse og flere rummelige værelser med udsigt over det omkringliggende landskab.
Området:
Karise har en del at byde på, og rummer alt til børnefamilien. Lokalsamfundet er præget af en fantastisk opbakning fra borgerne, der er engagerende i at udvikle byen og tage ansvar for de lokale foreninger. Her er gode indkøbsmuligheder med både Super Brugsen, 365´er og en mindre handelsgade. En god skole, børnehus fra 0-6 år samt SFO og private dagplejere. Karise har et velfungerende foreningsliv med bl.a. Karise idrætsklub og gymfitness hvor man bla. kan dyrke spinning, trampolin, fodbold, gymnastik og petanque, se mere information på k-i-k.dk og gymfitness.dk
Er du interesseret i denne bolig?
Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende eller interesse i denne bolig.
-
Nanna Søndergaard
- Indehaver & Ejendomsmægler MDE
- E: post@danskebolig.dk
- T: 56713040
- Danskebolig Stevns & Faxe
- Hovedgaden 58
4652 Hårlev