Hovedgaden 27A, 4654 Faxe Ladeplads

Nyhed
Ejendommen
Ejendommen
Ejendommen
Område
Ejendommen
Køkken
Køkken
Spisestue
Spisestue
Stue
Spisestue
Stue
Stue
Stue
Spisestue
Spisestue
Badeværelse
Område
Soveværelse
Værelse
Område
Værelse
Køkken
Værelse
Værelse
Stue
Område
Værelse
Spisestue
Stue
Værelse
Badeværelse
Område
Ejendommen
  • Bestil fremvisning

  • Bestil salgsmateriale

Historisk villa med 2 registrerede boliger, udhus med anneks, 3 garager og masser af plads

Ejendommen:
På Hovedgaden 27A midt i Faxe Ladeplads finder I en charmerende og autentisk ejendom med masser af plads og mange anvelsesmuligheder. Den historiske bolig fremstår med klassiske detaljer og en hyggelig atmosfære, som understreges af den flotte murstensfacade og den store, velholdte grund på 1.204 kvm. Her er både gode opholdsarealer, hyggelige terrassemiljøer og plads til hverdagslivet i rolige omgivelser. Ejendommen rummer en stor ”hoved bolig”, en mindre separat bolig i ”kælderen” hvor der er direkte adgang til terræn. Desuden et erhvervsareal på 120 kvm, som giver spændende muligheder for eksempelvis liberalt erhverv hvis man har drømme og ønsker herfor. Hertil kommer garage med 3 porte samt et stort udhus der tidligere har været et selvstændigt anneks med bad og køkken. Desuden flere disponible rum, som bidrager til ejendommens fleksibilitet. En ejendom der rummer et hav af muligheder til en meget fair pris.

Bolig 1:
Boligen byder på hele 255 veludnyttede kvadratmeter fordelt over flere plan med en planløsning, der giver plads til den store familie eller dem, der ønsker god plads omkring sig. I stueplan mødes man af en rummelig entré med flot trappeforløb, der leder videre til de store opholdsrum. Den lyse spisestue og den hyggelige dagligstue skaber et naturligt samlingspunkt i hjemmet, hvor brændeovnen bidrager med varme og stemning. Køkkenet ligger i forbindelse med opholdsarealerne og har et enkelt og funktionelt udtryk.
På førstesalen findes flere gode værelser samt disponible rum, som kan indrettes efter behov. Overalt i boligen mærkes husets autentiske charme med flotte gulve, højt til loftet og et dejligt lysindfald, som tilsammen skaber en varm og indbydende bolig med masser af sjæl.

Bolig 2/kælder:
I ejendommens nederste plan (kælder men med direkte adgang til terræn) på i alt 150 kvm. hvor af de 30 kvm. er registreret til en selvstændig beboelse med eget køkken og bad, stue og soveværelse. Desuden et stort dejligt bryggers, fyrrum og et stort disponibelt rum i beboelsesstandard.

Udhuse:
Stor garage på hele 112 kvm med 3 porte, carport i enden og god plads til både biler, hobbyværksted mv.

Udhus/”anneks”:
I en separat gammel bindingsværksbygning på 24 kvm med tegltag og det fineste lysindfald, beliggende i et hyggeligt hjørne af grunden. Denne bygning har tidligere været anvendt som anneks med eget køkken og bad. Har dog ikke været i brug i nogle år. Det vil være et skønt sted at have et lille arbejdsrum, kontor eller atelier.

Området:
Faxe Ladeplads er et attraktivt område med en skøn kombination af natur, fritidsliv og gode hverdagsfaciliteter samt en aktiv vinterbadeforening. Her finder I blandt andet indkøbsmuligheder, kirke, lystbådehavn, miniby med minigolf samt dejlige sandstrande og skovområdet ”Sibirien”. Byen byder desuden på et aktivt foreningsliv med både sejl- og kajakklub samt idrætsforening med aktiviteter som fodbold, gymnastik og petanque. I ”Huset 40” er der ligeledes mange aktiviteter og sociale arrangementer. Ikke langt herfra ligger Feddet Camping med blandt andet svævebaner, trampolinland, pools og spaområder, som giver gode muligheder for oplevelser for hele familien.

Er du interesseret i denne bolig?

Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende eller interesse i denne bolig.

  • Nanna Søndergaard

  • Indehaver & Ejendomsmægler MDE
  • T: 56713040
  • DanskeBolig Faxe
  • Torvegade 16
    4640 Faxe