Blåbærvej 2, 4654 Faxe Ladeplads
Skønt beliggende halvt dobbelthus med udsigt over åbne marker og kort gåafstand til stranden
Ejendommen:
Her i Faxe Ladeplads finder man dette velindrettede halve dobbelthus, i et roligt og hyggeligt kvarter med naturen helt tæt på. Man får den smukkeste solopgang ud over markerne fra forhaven og huset ligger tæt på både skov og grønne arealer. Stranden og badebroen kan nås på få minutter. Ejendommen fremstår pæn og velholdt både ude og inde og byder på en nem og overskuelig grund med græsplæne, små frugttræer og hyggelige opholdsmiljøer. Hertil kommer to gode udhuse samt en dejlig syd-/vestvendt terrasse, hvor en del er overdækket, så udelivet kan nydes i læ for både sol og sommerregn, samt egen indkørsel med plads til bilen.
Boligen:
Boligen byder velkommen via en mindre entré, som samtidig fungerer som fordelingsgang til blandt andet bryggers og badeværelse. Hjemmets naturlige samlingspunkt er den lyse vinkelstue, der ligger i åben forbindelse med køkkenet og har direkte udgang til det hyggelige terrassemiljø. Stuen har en god indretning med plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Derudover får I to regulære soveværelser, som begge har en god størrelse og mange anvendelsesmuligheder.
Området:
Faxe Ladeplads er et attraktivt område med en skøn kombination af natur, fritidsliv og gode hverdagsfaciliteter samt en aktiv vinterbadeforening. Her finder I blandt andet indkøbsmuligheder, kirke, lystbådehavn, miniby med minigolf samt dejlige sandstrande og skovområdet ”Sibirien”. Byen byder desuden på et aktivt foreningsliv med både sejl- og kajakklub samt idrætsforening med aktiviteter som fodbold, gymnastik og petanque. I ”Huset 40” er der ligeledes mange aktiviteter og sociale arrangementer. Ikke langt herfra ligger Feddet Camping med blandt andet svævebaner, trampolinland, pools og spaområder, som giver gode muligheder for oplevelser for hele familien.
Er du interesseret i denne bolig?
Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende eller interesse i denne bolig.
-
Nanna Søndergaard
- Indehaver & Ejendomsmægler MDE
- E: post@danskebolig.dk
- T: 56713040
- DanskeBolig Faxe
- Torvegade 16
4640 Faxe