Teglgårdsvej 1, 4654 Faxe Ladeplads
”Solhjem” - Flot traditionelt byhus midt i Faxe Ladeplads med luft til vand varme.
Ejendommen:
Charmerende byhus beliggende på en overskuelig og veludnyttet grund på 672 kvm. Ejendommen fremstår med klassisk rødstensfacade og karakteristisk gesims, som understreger husets oprindelige stil. Ejendommen opvarmes via luft til vand anlæg og taget er udskiftet inden for de sidste 10-15 år. Udenfor er der gode opholdsmuligheder med flere terrasser, herunder en delvist overdækket terrasse, som giver mulighed for at sidde ude i både sol, regn og læ. Haven er indrettet enkelt med hækafgrænsning og plads til både ophold og leg. Til ejendommen hører flere gode udhuse, dobbeltcarport på 28 kvm samt et hyggeligt shelter.
Boligen:
Boligen rummer 120 kvm og er indrettet med en funktionel planløsning. Man træder ind via entré med adgang til badeværelse, og herfra videre til husets køkken-alrum, som fremstår lyst og rummeligt med god plads til spiseafdeling. I forlængelse heraf ligger stuen, hvor der er et behageligt lysindfald og plads til opholdsområde. Stuen er af sælger blevet opdelt så der er kommet soveværelse i stueplan. På førstesalen findes yderligere to ældre værelser samt et disponibelt rum, som kan anvendes efter behov. Boligen fremstår generelt i en pæn og indflytningsklar stand med en indretning, der gør den velegnet til både par og den mindre familie.
Området:
Faxe Ladeplads er et attraktivt lokalområde og et yndet sommerhusområde. Her finder du bl.a. gode indkøbsmuligheder, kirken, lystbådehavnen, miniby med minigolf og en skøn sandstrand samt det dejlige skovområde "Sibirien". Faxe Ladeplads har både sejl- og kajakklub, samt en idrætsforening hvor man bl.a. kan dyrke fodbold, gymnastik og petanque, se mere information på fli.dk. Og i ”Huset 40” er der rigt på aktiviteter. Feddet camping er ikke langt herfra, hvor der er svævebaner, trampolinland, indendørs pool, udendørs spa og meget andet, som kan tilbyde timevis af underholdning på en god dansk sommerdag for hele familien.
Er du interesseret i denne bolig?
Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende eller interesse i denne bolig.
-
Nanna Søndergaard
- Indehaver & Ejendomsmægler MDE
- E: post@danskebolig.dk
- T: 56713040
- DanskeBolig Faxe
- Torvegade 16
4640 Faxe