Kirketorvet 18, 2. 6., 4640 Faxe
Centralt beliggende lejlighed med elevator og udsigt over Faxe By
Ejendommen:
Her får I en veldisponeret ejerlejlighed på 83 kvm med elevator og en attraktiv beliggenhed højt i området med smuk udsigt over byens tage og det omkringliggende landskab. Busholdeplads nedenfor og indkøb “lige rundt om hjørnet”. Lejligheden fremstår lys og indbydende med et roligt udtryk, og den store overdækkede altan giver et dejligt uderum, hvor udsigten kan nydes i hverdagen. Boligen henvender sig godt til både singlen, parret eller den lille husstand, der ønsker en overskuelig og indflytningsklar lejlighed med en god planløsning. Her er både kælderrum og mulighed for at benytte fælles vaskerum. Ejerlejligheden opvarmes økonomisk af Faxe fjernvarme.
Boligen:
Indenfor byder lejligheden på en entré med adgang til fordelingsgang, badeværelse og soveværelse. Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store køkken/alrum i åben forbindelse med stue, hvor der er god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Køkkenet fremstår moderne og enkelt med hvide elementer, og opholdsrummet har et rigtig godt lysindfald fra de store vinduespartier mod altanen. Fra stuen er der adgang til endnu et værelse. De to værelser har en anvendelig størrelse og giver gode muligheder for soveværelse, kontor eller børneværelse, mens badeværelset ligger centralt placeret i boligen. Samlet set er der tale om en lys og veludnyttet lejlighed med en god rumfornemmelse og en attraktiv udsigt som en ekstra kvalitet.
Området:
I Faxe By kan man tage en tur på torvet og besøge byens butikker, her findes bl.a. Meny, dame -og herretøjsbutikker, Matas, en Brille - og smykkebutik, Frisører og Røde Kors butikken. Vil I bare nyde den enestående natur er der det fantastiske Faxe Kalkbrud og stranden ved Faxe Ladeplads. Her er kort afstand til Feddet Strand Resort og Camping hvor I finder en af Danmarks bedste naturlegepladser samt mulighed for alverdens sommeraktiviteter i form af minigolf, blåbærplukning eller fuglekigning. Faxe By byder bla. på en stor biograf, samt en masse sportsmuligheder, såsom padeltennis, skydning, fodbold, håndbold, fitnesscenter og svømmehal. Se mere information på faxeif.dk
Er du interesseret i denne bolig?
Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende eller interesse i denne bolig.
-
Nanna Søndergaard
- Indehaver & Ejendomsmægler MDE
- E: post@danskebolig.dk
- T: 56713040
- DanskeBolig Faxe
- Torvegade 16
4640 Faxe