Gartnervej 6, 4654 Faxe Ladeplads
Renoveret etplansvilla med pool og opvarmet udhus på 60 kvm
Ejendommen:
Ejendommen byder på 173 kvm løbende renoveret bolig med moderne løsninger og lyse, indbydende rum. På grunden findes desuden et stort opvarmet udhus på 60 kvm, som giver masser af plads til garage, værksted og hobbyrum. Den 1311 kvm store grund er anlagt med en stor, flisebelagt indkørsel og en dejlig pool, der indbyder til afslapning og hyggelige stunder i sommermånederne. Poolen kan endda opvarmes via solfangeranlæg, så du kan nyde poolen i en længere periode med god samvittighed. Boligen er udstyret med et solcelleanlæg med batteripakke, hvilket er med til at sikrer lavere energiudgifter og en bæredygtig hverdag. Alt i alt får du her en indflytningsklar og energieffektiv bolig i attraktive omgivelser – perfekt for dig, der sætter pris på både komfort, kvalitet og naturens nærhed.
Boligen:
Fra den store, flisebelagte indkørsel bydes du velkommen til en bolig med en gennemtænkt og funktionel planløsning. Entréen rummer praktisk bryggers og adgang til gang med værelse og fyrrum.Husets hjerte er det store køkken-alrum, der åbner sig op og fører et par trin ned til en lys og rummelig stue, hvor der er plads til både hygge og samvær. Fra køkken-alrummet er der udgang til en dejlig udestue, der forlænger sommersæsonen og giver et skønt lysindfald. En fordelingsgang leder videre til to gode værelser, et walk-in-closet samt et pænt badeværelse. Derudover finder du endnu et stort værelse med adgang fra køkkenet – perfekt som soveværelse eller hjemmekontor. Boligen opvarmes via naturgas.
Ejendommen byder desuden på et optimeret udhus med gulvvarme, badeværelse og et stort rum med el-port, der kan anvendes som værksted, garage eller hobbyrum. Her er tillige et separat fyrrum, og bygningen opvarmes effektivt med luft-til-vand varmepumpe.
Området:
Faxe Ladeplads er et attraktivt lokalområde og et yndet sommerhusområde. Her finder du bla. gode indkøbsmuligheder, kirken, lystbådehavnen og en skøn sandstrand samt det dejlige skovområde "Sibirien". Faxe Ladeplads miniby og Feddet camping er ikke langt herfra, hvor der er svævebaner, trampolinland, indendørs pool, udendørs spa og meget andet, som kan tilbyde timevis af underholdning på en god dansk sommerdag for hele familien. Faxe Ladeplads har også en idrætsforening hvor man bla. kan dyrke fodbold, gymnastik og petanque, se mere information på fli.dk
Er du interesseret i denne bolig?
Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende eller interesse i denne bolig.
-
Nanna Søndergaard
- Indehaver & Ejendomsmægler MDE
- E: post@danskebolig.dk
- T: 56713040
- DanskeBolig Faxe
- Torvegade 16
4640 Faxe