Bredgade 8, 4653 Karise
Flot byejendom med hyggelig gårdhave. Tag og vinduer fra ca. 2003 samt renoveret facade fra ca. 2007.
Ejendommen:
På Bredgade 8 får man her en oplagt mulighed for, at kombinere bolig og erhverv eller alternativt lave én stor skøn bolig (der foreligger dispensation fra Faxe kommune til, at lave beboelse i stueplan). Ejendommen fremstår i rigtig fin løbende vedligeholdt stand med bla. tegltag og vinduer fra ca. 2003 og renoveret facade fra ca 2007. Ejendommen er beliggende på en mindre, men skøn grund på 228 kvm. Dette sted er yderst oplagt til travle mennesker, eller familier der ønsker et nemt, men vanvittig hyggeligt udeområde, uden græsslåning, da hele udemiljøet er det fineste flisebelagte gårdmiljø. Her er hygget om detaljerne, med det skønneste overdækket område (ikke på bbr), plads til loungesofaen. Der er desuden adgang til både depotrum og hobbyværksted samt en fin garage. Erhvervsdelen er beliggende i stueplan og rummer 62 kvm. Anvendelsesmulighederne er mange, om man ønsker at åbne en butik, frisør eller kontor, så er lokalet oplagt til flere forskellige erhverv, og er beliggende super centralt. Her er store facadevinduer og giver derfor god synlighed mod gaden. Ejendommen er placeret midt i Karise på Bredgade, på et hjørne lige ved siden af indkøbsmuligheder og togforbindelse til Køge og Rødvig.
Boligen:
Via ejendommens fine gårdhave kommer man til husets entre, her finder man også boligens bryggers og trappen op til de 2 næste plan. På 1. sal bydes du velkommen via en repos til køkkenet, som er lyst og venligt og holdt i hvide skabselementer med god plads til en hverdags spiseplads. Fra køkkenet går man direkte ind i spisestuen hvor der er god plads til det store spisebord, med plads til mange gæster på en gang. Fra spisestuen er der åben forbindelse til boligens hyggelige stue, med store vinduer som giver det perfekte lysindfald – det skrå vindue i enden af stuen, giver et unik kig ned af Bredgade. På ejendommens 2. sal finder man 3 gode værelser af en fin størrelse, samt et ældre, men fint funktionelt badeværelse med badekar.
Erhvervsdelen:
Via indgang direkte fra gaden kommer man til de 62 kvm registreret erhverv som fordeler sig på butikslokale, et mindre kontor, et toilet samt et baglokale, hvorfra man kan tilgå erhvervsdelen fra beboelsen. Nuværende ejer har i mange år drevet frisørsalon fra lokalerne, så der er indlagt vand. Lokalerne er fri for lejer og er til fri benyttelse til ny ejer. Tidligere ejer har fået dispensation fra Faxe til at lave erhvervsdelen om til beboelse, så muligheden for dette foreligger, hvis man ikke ønsker erhverv.
Området:
Karise har en del at byde på, og rummer alt til den lille børnefamilie. Lokalsamfundet er præget af en fantastisk opbakning fra borgerne fra byen, der er engagerende i at udvikle byen og tage ansvar for de lokale foreninger. Der er gode indkøbsmuligheder med både Super Brugsen, 365´er og en mindre handelsgade. En god skole, børnehus fra 0-6 år samt SFO og private dagplejere. Karise har et velfungerende foreningsliv med bl.a. Karise idrætsklub. Der er kort afstand til skoven, få kilometer til vandet og 20 km til Køge centrum.
Er du interesseret i denne bolig?
Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende eller interesse i denne bolig.
-
Nanna Søndergaard
- Indehaver & Ejendomsmægler MDE
- E: post@danskebolig.dk
- T: 56713040
- DanskeBolig Faxe
- Torvegade 16
4640 Faxe