Elisabethsvej 3, 4660 Store Heddinge

  • Bestil fremvisning

  • Bestil salgsopstilling

 

Huset er et halvt dobbelthus på 147 m2 iht opmåling. Opr. opført i 1920 og ligger på en 474 m2 stor grund, med en fin byhave. Huset er et af flere dobbelthuse, som blev opført som arbejderboliger til Louisenborg Gods.
 
Boligen indeholder fire separate værelser, ét i stueetagen og tre på første sal, hvoraf det ene har udgang til en overdækket balkon. Værelset i stueetagen har tidligere været en del af stuen, og man kan nemt tage væggen ned og dermed genetablere vinkelstuen. I køkkenet er der mulighed for at have en spiseplads i den del, som nu er indrettet med opbevaringsskabe og hylder. Fra køkkenet er der trappe ned til det lille kælderrum, og forbindelse til tilbygningen, hvor man har badeværelse, bryggers og udgang til gårdspladsen.

Bag huset giver tilbygningen, udhuset og havens buske en fin ruminddeling med en østvendt gårdsplads og græsområder. I forlængelse af tilbygningen ligger skur til haveredskaber, og det murede udhus. Foran huset har man en lille forhave og en flisebelagt indkørsel.
 
Det har en god beliggenhed i Store Heddinges gamle villaområde. Det er et børnevenligt kvarter med stille villaveje, som ligger i umiddelbar nærhed af Store Heddinges bycentrum, og man har supermarkeder, specialbutikker og spisesteder inden for ganske kort afstand. Man har også skole og daginstitutioner inden for gåafstand, og byen har desuden et bredt udbud af fritidsaktiviteter i form af sportsklubber og svømmehal.
Lokalbanen bringer en til Køge på under en halv time. Skønne naturoplevelser finder man fx ved Stevns Klint kun fem kilometer væk og i Gjorslev Bøgeskov.

Er du interesseret i denne bolig?

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål vedrørende eller interesse i denne bolig.

  • Nanna Søndergaard

  • Ejendomsmægler, MDE og indehaver
  • T: 72626322
  • DanskeBolig Stevns
  • Hovedgaden 58
    4652 Hårlev