Torvegade 16C, 2. tv., 4640 Faxe

  • Bestil fremvisning

  • Bestil salgsmateriale

Pæn indflytningsklar ejerlejlighed med nord/øst vendt altan og syd/vest vendt fransk altan

Ejendommen:

Midt i Faxe By med udsigt til Torvet og tæt på byens butikker. Her kommer man til at bo helt centralt, i en velindrettet ejerlejlighed på 110 kvm med originale detaljer. Lejligheden er nymalet og gulvene slebet så den er lige til at flytte ind i. Lejligheden ligger på 2. sal i en pæn, veldreven rødstensejendom med ordenlige og rolige naboer med et godt naboskab. Ejendommen er bygget i 1962, og den er velholdt og tager sig pænt ud. Ejerforeningen er velfungerende med mulighed for få indflydelse. Man er fokuseret på at holde ejerudgifterne nede på et fornuftigt, lavt niveau, men samtidigt løbende vedligeholdt ejendommen så den altid fremstår pænt. Til lejligheden hører der bla. en garage beliggende på p-pladsen bag ejendommen. I ejendommen er der desuden fælles vaskekælder og tørrerum, samt et kælderrum på 9kvm. Opvarmning kommer fra Faxe Fjernvarmeanlæg.     
 
Boligen:

Her får man to stuer en-suite, som er store lyse rum, den ene stue er med dobbeltdør og en fransk altan mod syd/vest hvor man kan nye udsigten til Torvet og med kik til Kirken. Både i stuerne og i de to værelser er gulvene belagt med smukt egetræsparket, som giver rummene et flot og stilfuldt udtryk. Køkkenet er enkelt indrettet, og med plads til en lille spiseplads.  Lejligheden har separat badeværelse og toilet. Fra det store soveværelse er der udgang til en dejlig lille nord/øst vendt altan med plads til bord og to stole, hvor morgen kaffen kan nydes, med kik ud over hustagene, p-pladsen og det grønne område. Entreen og gangarealet har ny gulvbelægning. Hovedtrappe er meget brugervenlig og nem at benytte.  
 
Området:

Her nyder man godt af den centrale beliggenhed i Faxe. Med adresse lige på torvet har man alt, hvad man har brug for i hverdagen, inden for gåafstand. Man er således tæt på dagligvarebutikker, specialbutikker og offentlig transport, og derudover er der bibliotek og biograf i nærheden og grønne områder. Når man har brug for et større udvalg af indkøbsmuligheder, er det nemt at komme til både Køge og Næstved. Området byder på attraktioner som Geomuseum Faxe og Faxe Kalkbrud, og tager man lidt længere væk, kan man besøge det nyopførte udsigtstårn Skovtårnet nær Gisselfeld Kloster. Faxe er omgivet af skøn natur med vidtstrakte skove, og ved Faxe Ladeplads finder man en smuk kyststrækning med dejlige badestrande.

Er du interesseret i denne bolig?

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål vedrørende eller interesse i denne bolig.

  • Nanna Søndergaard

  • Indehaver & Ejendomsmægler MDE
  • T: 56713040
  • DanskeBolig Faxe
  • Torvegade 16
    4640 Faxe