Roholtevej 20, 4640 Faxe

  • Bestil fremvisning

  • Bestil salgsmateriale

Skøn etplansvilla i Orup med udsigt til fjorden

Ejendommen:

På Roholtevej finder I denne hyggelige og fine etplansvilla, som har den skønneste udsigt udover de åbner marker, samt Præstø Fjord i horisonten. Boligen byder på 126 kvadratmeter, samt en stor garage/værksted på 45 kvadratmeter. Ejendommen har en grund på hele 1.670 kvadratmeter, hvorpå I finder en masse buske, planter, hyggekroge, sydvendt fliseterrasse og en stor havepavillion i glas, hvorfra du kan nyde udsigten udover landskabet og med vandet i horisonten. Til ejendommen har I en stor flisebelagt indkørsel, samt en vej der fører op til ejendommen – så den ligger ugeneret. Boligen fremstår flot og velholdt og der kan bl.a. nævnes døre- og vinduer fra 2001, badeværelse fra 2012, køkken fra 2020 og havepavillion fra 2021.  
 
Boligen:

Entré med god skabsplads, samt plads til sko og overtøj, et gæstetoilet, hvor der bl.a. også er plads til vaskemaskine og tørretumbler, en lang entré med god skabsplads, samt indbygningsskabe som sælger selv har lavet – disse er ligeledes i alle værelser – og fine trægulve, som I finder i hele huset, pånær de steder er klinker. Et stort badeværelse med brus og ’folde-kabine’, så det fylder mindst muligt, et flot og lyst køkken som byder på god skabsplads, en spisestue med plads til det store spisebord, samt den store og dejlige stue med godt lysindfald, udgang til den sydvendte terrasse og den fantastiske udsigt. I boligen er der 2 gode værelser, samt et større soveværelse, hvor du ligeledes har separat udgang til terrassen.  
 
Området:

Orup er en hyggelig by, hvor man kommer hinanden ved. Herfra er der blot fem kilometer til butikker og dagligvareindkøb i Faxe Ladeplads. Det er også her, børnene går i skole, og der kører skolebus fra Orup. Området er kendetegnet ved store skove, og man finder fine badestrande omkring Faxe Ladeplads. Den naturskønne halvø Feddet har også gode strande, ligesom her er ridestier, shelters og bålpladser, som inviterer til udflugter. Med nem adgang til motorvejen kommer man hurtigt til fx Næstved eller Køge.

Er du interesseret i denne bolig?

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål vedrørende eller interesse i denne bolig.

  • Jonas Emil Søndergaard

  • Indehaver
  • T: 56713040
  • DanskeBolig Faxe
  • Torvegade 16
    4640 Faxe